DEN 43. KASPISKE MÅGE PÅ LANGELAND I 2019 – SPODSBJERG HAVN DEN 11. SEPTEMBER 2019.

Langelandsturen efter måger blev selvfølgelig afsluttet i Spodsbjerg havn.. den kunne lige tjekkes inden regnen brød løs.. Spodsbjerg havn havde for mit vedkommende kun budt på en eneste Kaspisk Måge i hele 2019…hvilket jo ikke er særlig imponerende.. men i dag bød havnen på den største Kaspiske Måge jeg nogensinde har set… en gigant han med et nærmest grotesk næb for arten. For at være helt sikker på bestemmelsen viste jeg den til Hans Larsson, som var enig i bestemmelsen..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

De Kaspiske Mågers svar på “King Kong”. Hovedet er dog klassisk Kaspiske Måge, lille i forhold til kroppen, slankt og aflangt.. Næbfaconen også “lige i skabet” .. men selve størrelsen på næbbet er nærmest grotesk stor… Selve fuglen var også temmelig stor og fik de 4 Bagenkop fugle til at minde om dværge i forhold til….

Med så meget maske omkring øjet og det store næb var det fristende at tænke på Middelhavssølvmåge, men bemærk ret lyse undervinger som ikke passer på denne art.

Det var en imponerende fugl der havde taget plads i Spodsbjerg havn…

Næbbet var ikke så groft som en Svartbags, men ellers i samme størrelse.

Efter en lille flyvetur gik den til rast på den sydlige stenmole i havnen. Bemærk lidt lys hånd.

Blot 2 Kaspiske Måger i Spodsjerg havn i hele 2019… Men så er det jo ekstra fedt når en af de store drenge stempler ind.