STEPPEHØG 1K PÅ AFTENTUR VED KELDSAND PÅ FANØ DEN 27. AUGUST 2019.

Efter en god trækmorgen ude på Hønen, hvor der der kom en flot han Citronvipstjert trækkende som dagens højdepunkt, havde jeg holdt en pause hele eftermiddagen pga. det ekstrem varme vejr der er over Danmark i øjeblikket, her på Fanø var temperaturen oppe og runde 27 grader… Men klokken 18.30 ville jeg på en lille aftentur ned til Kalvekrog… jeg nåede dog ikke meget længere end til Børsen da jeg så en “orange” Kærhøg… Fuglen røg hurtigt alt for langt ud over keldsand, så jeg måtte hurtigt hjem og hente teleskopet… Jeg genfandt hurtigt fuglen fra Kalvekrog, her lå den forsat lå langt ude over den østlige del af Keldsand og fou. Heldigvis kom den tættere på, dog aldrig super tæt, men tæt nok til at den kunne bestemmes til 1k Steppehøg i selskab med Christian Hjort, Søren Bøgelund, Steen Engelbøl, Niels Eriksen som er på øen nogle dage for at se på fugle – “håber ikke fisken brændte på”.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Steppehøg 1k. Fuglen var ivrigt fou…

“Brandvarm” underside farve uden nogen form for stribning…

Perfekt afslutning på dagen – Steppehøg til kaffen…