TILBAGE PÅ ARBEJDSPLADSEN – FANØ FUGLESTATION DEN 4. AUGUST 2019

Efter en skøn velkomst af folkene bag Fanø Fuglestation Søren Brinch og Kim Fisher samt min gamle kollega fra sidste år Morten Jenrinch igår aftes… var det blevet tid til at lave efterårets første trækfugletælling på Hønen… Jeg er igen blev hyret ind til at dække efteråret af Fanø Fuglestation, så frem til november står den på skøn Vesterhavsluft… så hold øje med bloggen som jævnligt vil blive opdateret.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Morgenobsen startede fint med to trækkende Traner… De var tidligere på morgen set rastende langt ude på vaden nord for Hønen af Andreas Bruun Christensen… som iøvrigt senere deltog i dagens morgenobsen.

Blot få minutter før morgenobsen var slut spottede jeg en fiskende Rovterne i kanalen ved Keldsand… Fuglen fou i ca. 15 minutter før den forsvandt sporløst… Fotoet er et rigtig dogmefoto (læs møgdårligt), men når man ser den sammen med Svartbagen som flyver nederst til venstre kan man godt fornemme det er en meget stor fugl. Billedet er taget på omkring 500 meters afstand. , Kanon start med en ny Fanøart til mig… Sådan må det godt forsætte resten af efteråret….