Mågeturen til Bagenkop havn idag var allerede godkendt, da jeg fik fundet en ny juvenil Kaspisk Måge (se sidste oplæg) samt gensent den faste 2k Kaspiske Måge som jeg så første gang 9. december 2018 og næsten set på samtlige besøg i havnen eller i Klise Nor sidenhen. Men pludselig stod der en 3k og kiggede længselsfuldt på min brødpose… og jeg følte mig straks ret sikker på, at den havde jeg hilst på ved en tidligere lejlighed i havnen… “sikker scorereplik” !! … så spørgsmålet var havde vi virkelig “kysset” på hinanden før… Jeg føler mig overbevist.. selv om det er ved at være længe siden og fjerdragten har ændret sig noget.. Næbform og jizz gør at jeg føler mig ret sikker på det må dreje sig om samme fugl. Jeg fandt den første gang den 9. december 2018 og så den yderligere 2 gange i december hhv. den 11. og 18. december. Herefter forsvandt den, men dukkede pludselig op igen den 31. januar 2019 (skrev om den her på bloggen den 31. jan 2019), hvilket samtidig var sidste gang jeg så den lige frem til den pludselig atter stod her idag den 31. juli 2019… Deres brug af havnen er en fantastisk mågerejse for mig, hvor fuglene går og kommer som det passer dem….
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
“Dagens fortabte søn” (er nu nok en hun) 3k Kaspisk Måge vender tilbage til Bagenkop havn den 31. juli 2019.
Her ses den 31. januar 2019 i Bagenkop havn…
Den hjemvendte Kaspiske Måge har godt i gang i fjerskiftet…. Bagenkop havn den 31. juli 2019.