Den 20. maj 2019 fandt jeg denne Sortryggede Hvide Vipstjert ved Fakkemosen og allerede dengang tænkte jeg på den måske kunne være en mulig ynglefugl, da den var meget aggressiv overfor en Almindelig Hvid Vipstjert. Den er er sidenhen blevet set af flere og i dag havde jeg selv fornøjelsen af den, hvilket var min 3. iagttagelse dette forår. Den havde næbbet fuld af føde, og uden at have set dens partner med sikkerhed, antager jeg den er i par med en Almindelig Hvid Vipstjert. Det kunne være meget spændende at se ungerne når de er på vingerne… og se hvordan friske udfløjne hybridunger ser ud..
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
De 3. gange jeg har set fuglen i dette forår har den virket meget nervøs og har ikke været nem at komme tæt på… Dog var den lidt nemmere at arbejde med i dag… 3. gang er lykkens gang.
Den var utrolig effektiv til at samle insekter….
Bemærk hvor meget hvidt den har i vingen.
Yngre hanner af Sortrygget Hvid Vipstjert kan være svære at bestemme og minde om hybridtyper, men med ren sort overgump er det en Sortrygget Hvid Vipstjert.