DING DING JEG ER OPPE OG RINGE… endelig fik jeg Engsnarre som ædelart… og jeg er endnu ikke blevet døv, selv om jeg er blevet 51 år… Den kunne høres på 1.9 km`s afstand…. Efter en lang skøn dag på Møn og Falster med sommerfugle og gode venner, ville jeg lige tjekke Noret her på Tåsinge hvor jeg bor da jeg kom hjem, her havde jeg tidligere i juni fundet 3-4 Plettede Rørvagtler, de flotte aftner skal jo udnyttes til det sidste… Desværre var der roligt i Noret, så jeg besluttede mig istedet for at køre hjem og drikke en kop kaffe ude på min lille terrasse kl. 23.35… fandeme en god ide… Jeg sad som en anden hyggeonkel, med stearinlys, kaffen og lidt sødt…. og troede jeg skulle nyde livet… men som fuglekigger multitasker man 24/7…. Lige pludselig røg jeg op af stolen… for satan det er jo en ENGSNARRE !!… et af mine allerstørste huller som ædelart…. shit hvor sidder den…? er den overflyvende… ? jeg sprang i mine grimme blå havesko.. og røg ud af vejen… Jeg røg igennem villavejene og endte 1.9 km væk fra mit hus før jeg fandt den… Den sad i en kornmark og jeg kunne komme helt hen til den og få den optaget…. og så snart jeg ved hvordan man ligger en video på hjemmesiden… så kommer jeg med dens skønsang…. glemte jeg at sige det var min 5. nye Øart i foråret 2019….
I følge DOF-basen skulle arten aldrig være blevet registreret på Tåsinge !… kan det virkelig passe… ny art til Øen. I Svendborg kommune hvor Tåsinge høre ind under er arten blot registreret i 1906, 2009,2010 og 2017.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Natlyt på terrassen med kaffe, stearinlys og lidt sødt gav…. ny ædelart… Engsnarre…