Siden jeg lavede en oversigt over de syngende Plettede Rørvagtler i perioden den 13. til den 20. juni 2019 ved Noret på Tåsinge, havde der været “radio silence” på trods af, at jeg på nær en aften havde eftersøgt dem hver aften frem til i dag den 25. juni 2019.. endda en enkelt aften både klokken 23 og igen klokken. 02.00 uden held… I hele denne periode var der meget lyse skyder på himlen og det var som om det aldrig ville blive mørkt… Men efter en utrolig varm dag i dag den 25. juni 2019, hvor temperaturen nåede op på omkring de 30 grader var det heldigvis atter blevet mørkt om aftenen…. Så afsted ud i natten med mig…. og det var en skøn aften… temperaturen lå på mellem 23-25 grader og der var ikke en vind… Jeg var ikke alene omkring 10.000 myg var også mødt op og de mente jeg havde nogle af de bedste ben på hele Sydfyn….. tag aldrig på natlyt i shorts !!…Men mens jeg stod og slog myg ihjel var der pludselig en Plettet Rørvagtel der gik igang og den blev senere fuldt op af yderligere en fugl… Fuglene har åbenbart ikke haft lyst til at synge på de lyse aftner, hvor temperaturen også havde været noget lavere, en af aftnerne var den nede på 12 grader.. Spændende hvordan man skal tilpasse sin natlytning efter flere vejrforhold… I perioden den 21. juni til den 24. juni 2019 havde jeg ikke hørt en eneste Plettet Rørvagtel, selv om fuglene åbenbart forsat opholdte sig ved Noret…
Henrik Knudsen, Copyright.
Her ses kort over fuglene i perioden den 13. juni til den 20. juni 2019.
På det nye kort kan man se der er visse ligheder med hvor fuglene sad i perioden den 13. juni til den 20. juni 2019.