Mens jeg stod og ventede på nogle fuglevenner som jeg havde lovet at vise Karmindompap, stod jeg i fugletårnet ved Gulstav og nød en morgen som bød på diset vejr, men med god varme.. Bag mig kunne jeg pludselig høre nogle kaldende Halemejser, de vimsede rundt og det var næsten kun ungfugle, jeg så kun en gammel som iøvrigt var ringmærket på højre ben… De så utrolig søde og frække ud som de sad der i toppen og kiggede på mig… og her slog det mig…de unge fugle har rød øjenring og ikke gulorange, hvilket jeg aldrig tidligere har tænkt på eller lagt mærke til… Skønt at man forsat kan se ny ting på fugle man har set mange hundrede gange..
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Ung Sydlig Halemejse… bemærk den røde øjenring, som normalt hos de gamle fugle er gulorange.
I modsætning til de gamle fugle er de mere brune end sorte.
Unge Sydlig Halemejse ved Gulstav Mose den 31. maj 2019.
Den 20. april 2015 ringmærkede jeg denne Halemejse ved Blåvand, som iøvrigt var først ringmærkede fugl om foråret nogensinde for stationen. Her ses den flotte gule farve på øjenringen.