KASPISKE MÅGE FRA 1. VINTER TIL 1. SOMMER, BAGENKOP DEN 14. MAJ 2019.

Jeg er så heldig at bo tæt på Bagenkop havn der høre til et af de bedste steder i Danmark for Kaspisk Måge…Her er er der mulighed for at følge bestemte individer gennem kortere og længere tid. Man kommer så tæt på fuglene, at man har tid til at lære de enkelte fugle at kende, så man kan genkende dem fra gang til gang og derved finder ud af hvor længe de bliver. I vinteren 2018 startede jeg sæsonen op for mågetjek den 26. november og her fandt jeg en Kaspisk Måge i en 1. vinterdragt, som jeg straks døbte “store” da det var en temmelig stor fugl… Gennem hele vinteren så jeg den næsten på hvert besøg.. siden har jeg besøgt havnen lidt mere sporadisk, men alligevel set “store” hver gang og så sent som i dag den 14. maj 2019 er den forsat på plads… den har altså rastet i havnen præcis 170 dage i Bagenkop havn nu. Det spændende er at kunne følge hvordan den forandre sig, især spændende at se dem som 1. sommer, en dragt der ikke bliver meldt særlig ofte i Danmark. Det kan skyldes flere ting, bla. at fx. folk dropper at kigge måger om foråret eller de ganske enkelt overser Kaspisk Måge i denne dragt… 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

“Store” har været den mest trofaste Kaspiske Måge i sæsonen 2018/2019. Den 26. november 2018 finder jeg og fotografere den første gang som 1. vinter.

I dag den 14. maj præcis 170 dage efter jeg så “store” første gang kunne vi atter hilse på hinanden…. og der var selvfølgelig frisk brød til min gode ven…som nu var blevet til en 1. sommer fugl.