SOMMERFUGLETUR TIL SJÆLLAND DEN 11. MAJ 2019.

Da min gamle ven Freddy Hansen ringede og inviterede på sommerfugltur til Store Bøgeskov samt Røsnæs var jeg straks klar på en tur… Store Bøgeskov skulle besøges, da der her var fine chancer for at se Rødlig Perlemorsommerfugl… en art ingen af os før havde set. I en smuk lysning i skoven så vi hurtigt den første og i løbet af de næste par timer fik vi set omkring 10 dyr. Herfra gik turen til det smukke Røsnæs.. en egn jeg ikke kender meget til… men det er stedet hvis man gerne vil se Fransk Bredpande og det gik også over al forventning… i det fantastiske landskab med flotte store skranter så vi omkring 5 dyr… Vi så også en del andre sommerfuglearter i dag… blandet andet de første Okkergul randøje i år. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Rødlig Perlemorsommerfugl fik vi begge som ny art…

Altid godt at se undersiden i forhold til Brunlig Permorsommerfugl

Jeg blev meget begejstret over Røsnæs området.. her var utrolig spændende og smukt. 

Min anden nye sommerfuglart på turen Fransk Bredpande.

Håber den er rigtig bestemt… Rødplettet Blåfugl.

Det er aldrig kedeligt at være på tur med Freddy Hansen… masser af gode historier samt super godt humør.