Foråret var endnu ikke helt kommet helt til Fanø, første fugletur i det jyske var lidt fingerkold… men Stærene og Mejserne sad og sang i Sønderho. Det var dog skønt at være tilbage på Øen og nyde den smukke Vestjyske Vadehavsnatur. Ellers kom der lidt Havørne, Vandrefalk, Duehøg, Fjeldvåge samt en enkelt Sølvhejre i bogen. Stranden bød på en god stak Snespurve samt flere Store Præstekraver i parringsflugt. Første aften blev også brugt på deltagelse i generalforsamlingen for Fanø Fuglestation….
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Smukke Snespurve flokke gav mulighed for at tjekke for racerne nivalis og insulae… De to smukke hanner (dem med meget hvidt i vingen) høre ikke overraskende til nivalis. Bemærk meget lys overgump samt primary coverts.
En af Sortmejserne inde på Mindelunden kunne nydes på klos hold.