Jeg ved gennem erfaring at man altid skal være forsigtig med bestemmelsen af mågerne, hvis de ikke lige er “spot on”… men omvendt jeg ligner jo heller ikke den perfekte smukke folde- ud- mand (hængebug og ikke et hår på knolden, men alligevel skal jeg betale husleje). I går den 7. januar fravalgte jeg i første omgang en mulig ny (Kaspisk Måge) fugl i Bagenkop havn da jeg blev lidt urolig over jizzet på den.. Så jeg smed et par billeder på nettet og tilbagemeldingerne var positive…
Da jeg opdagede den i går var jeg ret hurtig sikker i min sag… Kaspisk…..men men , den var “kæmeleonagtig”…. pludselig fik hovedet Sølvmåge proportioner, men ret hurtigt var det Kaspiske indtryk tilbage… Den hørte heller ikke til blandt de mest mørkøjede, dog matchede den fint den fugl som kommer fra Ukraine på det punkt. Det var en relativ kraftig fugl både hvad angår krop og næb, så nok en han. Håndtegning var egentlig perfekt til Kaspisk Måge, dog var det sorte bånd i p10 meget kraftigere end jeg normalt ser på Langeland, det kunne tyde på at denne fugl stammer fra en af de mere østlige bestande.
Jeg vælger derfor at kalde den en sikker Kaspisk Måge, hvilket så er den 2. nye fugl i 2019 og derved er der samlet set 10 forskellige denne vinter. Og igen lidt overraskende en gammel fugl, som derved forsætter med at forandre det normale billede på Lageland om vinteren.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Årets 2. nye Kaspisk Måge i Bagenkop havn den 7. janauar 2019. Bemærk et meget kraftigt sort bånd i p10 (den yderste svingfjer)
Her ses den i selskab med den ringmærkede Kaspiske Måge fra Ukraine… Bemærk variationen i benfarven, som er helt normal hos denne art. Bagenkop havn den 7. januar 2017.
Kaspisk Måge adult, Bagenkop havn 7. januar 2019…. Man bliver aldrig 100 procent uddannet i mågerne…. heldigvis…. Vi “gullheads” er ret moderne, vi er omstillingsberedte og klar på nye udfordringer….. Hermed en opfordring til en arbejdsgiver… har du et job, så er jeg klar.