SÅ ER DER RINGMÆRKNINGSBESKED FRA CANADA !!!!! – F… DET ER FOR FEDT.

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om en Stenvender som jeg fandt og aflæste sammen med Søren Brinch på Veststranden af Fanø den 12. september 2018 … og i dag kom der besked i min mailboks….Men lige lidt forhistorie først…. Om aftenen den 12. september søgte jeg straks på nettet efter det projekt som Stenvenderen var ringmærket under… Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente… Norge, Holland eller evt. Polen lå i mine tanker… men umiddelbart så det ud til den var fra NORDAMERIKA !!!…… det var jo for vildt… Jeg fik sendt den afsted til ZM`s ringmærkningsafdeling (Zoologisk Museum), og så var det bare med at håbe på det bedste…. Efter lang tid dumpede der endelig en mail ind… og den var god nok.. fuglen var mærket i Nordamerika… for FEDT og så alligevel ikke, beskeden lød på at de måske ikke kunne fortælle hvor den var fanget henne… de skulle også/måske bruge koden fra stålringen… og den havde jeg ikke haft en jordisk chance for at aflæse på grund af afstanden til fuglen… shit jeg var nedtrykt…. men heldigvis lovede de at lede videre… og så til den STORE FINALE… I dag den 12. december 2018 var der atter mail fra Nordamerika…..Fuglen var fanget og mærket den 19. august 2018 i GRISE FJORD NUNAVUT CANADA, og så 24 dage senere kunne jeg aflæse den på Fanø…. Verdens bedste julegave for en ringmærker/aflæser/ornitolog…. lige meget hvor mange hjemmestrikkede par sokker jeg får den 24. december. Hvor er ringmærkningen dog forsat et fantastisk hjælpemiddel til at give viden om vores fantastiske fugle….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Dagens superflyver A2Y fra det Nordlige Canada til Fanø 3653 km på 24 dage !!!!!!……Sej fugl. Min bedste aflæsning…!!

Noget af en lang flyvetur den har været på, inden den nåede frem til Fanø. Måske turen gik ind over Grønland, måske det er blevet til et par pauser på Island og i England, inden den atter kunne fou. og få tanket op på Fanø og måske forsætte turen til Afrika ?….

Der er stil over det når man får besked fra Nordamerika –  det er lige før det skal i glas og ramme…