ELLEKRAGE PÅ EN ISKOLD DAG, HANSTHOLM DEN 27. OKTOBER 2018

Gennem længere tid har der rastet en Ellekrage på Hanstholm kanten i en mindre lysning… Efter den daglige trækfugletælling på Hønen tog jeg sammen Søren Brinch afsted mod den blå juvel. Vi så fuglen med det samme da vi ankom, vi kunne faktisk se den inden vi havde forladt bilen !!. Det var et skønt gensyn og samtidig lidt mærkeligt at se en varmeelskende fugl på en af efterårets koldeste dage. Den var opmærksom men overhovedet ikke sky… nok en kombination af være på det forkerte sted samt sult… Vi så fuglen fange en frø, som fik et par hurtige slag inden den blev slugt i et hug. Det er 3. gang jeg ser den smukke fugl i DK…. Den første gang var helt tilbage til den 21. juni 1986, da jeg sammen med Per Rasmussen og Lars Andersen fandt en i Vesterskov ved Gulstav på Sydlangeland. Den oplevelse glemmer jeg aldrig, vi var en flok unge gutter og var så stolte af vores fund. Seneste så jeg den sammen med mine gamle Tipperkollegaer ved Kærgårdsmølle den 1. juni 1995. Det bliver spændende om Hanstholm fuglen klare den kommende nat, da der er meldt frost, det er på tide af komme ned til vinterområderne….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Ellekragen er gammel dansk ynglefugl… men der er ikke meget der tyder på den kommer igen, så denne her fugl stod højt på manges ønskeliste…

En af årets smukkeste fugle i Danmark…….