NÅR DEN SIDSTE TIME ER KOMMET PÅ VADEN….FANØ DEN 22. OKTOBER 2018.

Selv om jeg næsten dagligt ser en kamp på liv og død fra min post på Hønen ude over vaden… Vandrefalke der snupper en Almindelig Ryle eller en Dværgfalk der fanger en Vindrossel, så gik en ung Måges desperate skrig lige igennem mig…..Jeg har aldrig hørt en fugl skrige sådan og i første omgang kunne jeg slet ikke lokalisere lyden. Men pludselig langt ude på vaden opdagede jeg hvordan en Krage forsøgte at slå en afkræftet Måge ihjel. Den rev i Mågens vinger, løftede den op i luften, væltede den mens den dødende Måge slet ikke kunne forsvare sig… det var utrolig barsk at iagttage… Efter flere minutter opgave Kragen sit forehavende og Mågen kunne nu få fred og måske få sin sidste morgen i ro på vaden….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Det gjorde ondt langt ind i kroppen at høre den desperate Måge skrige for sit liv….