FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 37 (10-16. SEPTEMBER 2018).

Jeg vil som noget nyt forsøge at bringe lidt billeder fra ugen der gik på Fanø, i stedet for at bringe flere opdateringer i løbet af ugen. Jeg vil bringe lidt billeder hver uge der beskriver hvad jeg har oplevet. Så hold øje med Ugeavisen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Et af de spændende indslag fra ugen der gik var denne mærkede Stenvender… Jeg har sendt den videre til Zoologisk Museum som vil forsøge at finde ud af hvor den stammer fra. På grund af at “flaget” A2Y er hvidt kunne den evt. stamme fra Nordamerika.. så snart jeg ved besked vil jeg bringe nyheden her på siden. Bemærk hvordan den er ved at pille muslingen ud af sin skal.

Efterårets 3. Høgesanger samt den 2. ringmærkede for Fanø i efteråret 2018.  En mere markant fugl i forhold til den første der blev ringmærket i starten af september.

Der er meget få rastende småfugle i buskene i dette efterår, dog var der lidt fald af Gransangere i løbet af uge 37.

Der ses nu dagligt Dværgfalke på Fanø, de ses både trækkende og rastende. Der ses især i området omkring Keldsand nogle fantastiske jagende fugle. I modsætning til de store Falke der hurtigt opgiver jagten hvis de ikke får byttet i første eller andet forsøg, så er Dværgfalken en fighter, der helst ikke giver op.

Mine solopgange på Hønen høre til et af dagens højdepunkter… SV-Jylland går lige i hjertet.

Den 15. september fandt jeg denne smukke Skovrandøje, det skulle dreje sig om blot 2. fund for Fanø. Det første fund stammer fra i år i juli med 2 stk. oppe ved Nordby.

Det var alt for den første “Ugeavis”, håber I har kunne lide den.