Den 14. august skrev jeg om at det var tid til at søge efter Høgesangere, det har dog desværre ikke væltet med dem i Danmark i dette efterår… Men i går lige som jeg havde stoppet mine trækobservationer ved Hønen, ringede min gode kollega Morten Jenrich som ringmærker på Fanø om jeg lige ville se en han lige havde fanget…. selvfølgelig ville jeg det, og få minutter senere stod jeg sammen med andre fuglefolk ved ringmærkningsstedet. Det er rigtig mange år siden der er fanget en her på Øen, så det var en stolt ringmærker, det var nemlig også den første han selv har fanget… et stort tillykke herfra. Dagens hovedperson Høgesangeren “havde gjort lidt ekstra ud af sig selv”, den havde fået malet næbbet i hyldebærsaft”. På trods af at de også er insektædere, så foretrækker de bær når der skal “tankes” op til den lange rejse mod syd om efteråret. Det var starten på en helt fantastisk god dag, senere stod den på Aftenfalk og mange andre rovfugle (læs forrige opslag, Aftenfalk vs Lærkefalk)
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Høgesanger 1k…. det er altid ungfugle der bliver fanget om efteråret. Fanø den 4. september 2018.