STORMEN JOHANNE…SAMLER VADEFUGLENE PÅ FANØ DEN 10. AUGUST 2018.

Fanø er en fantastisk oplevelse for mig, det er virkelige et mekka for Vadefugle, man ser og høre dem i tusindevis hver dag i sommerhalvåret juli og august.. Den ene dag er det de Almindelig Ryler der dominerer, og pludselig næste dag er der rødt over alt på vadefladerne, når Islandsk Ryler og Lille Kobbersneppe går skulder ved skulder og fouragerer. I går da stormen Johanne “gik” i land ved Vestkysten, fik den presset vadefuglene tættere sammen og det var et fantastisk syn at se hvordan flokkene bare blev større og større.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Blandede flokke af vadefugle på Søren Jessens Sand, vild natur og så alligevel så tæt på civilisationen… Hjerting skimtes i baggrunden.

Islandsk Ryle en af de største rylearter der gæster vores kyster… her ses den i sin smukke røde yngledragt.

Konstant var de Almindelig Ryler på vingerne, da de var presset længere op på stranden end de normalt er glade for… Som omtalt i går blev de skræmt op af de mange biler der kørte direkte mod dem.. Det er en hård prøvelse for fuglene, der har behov for hvile og ro i sådan et vejr. De brænder rigtig meget energi af på den måde..