DER SKAL VAND TIL….. VANDSANGER

Det er ved at være en slidt frase men blandt fuglefolket har man altid sagt der skal “Vand til Vands”… og der er noget om snakken. I dag fangede min gode kollega og kammerat Morten Jenrich en Vandsanger på Fanø hvor han arbejder som ringmærker for Fanø Fuglestation og der var dryp i luften…. det var lige efter bogen. Jeg modtog et hurtigt opkald og var straks på plads ude ved Morten. Vandsanger er en utrolig svær art at få at se i Danmark, hvilket skyldes flere grunde. Den er meget svær at finde i felten da den gemmer sig i kraftig rørskov som ikke er det nemmeste at tjekke småfugle i. De senere år er der blevet længere og længere mellem den bliver meldt, hvilket nok også skyldes den er i tilbagegang på ynglepladserne i Polen, Ungarn og videre øst på, så den bliver nok ikke nemmere i fremtiden. Desuden er dens trækmønster heller ikke til vores fordel, da den trækker S om Danmark gennem Centraleuropa mod Holland og England hvor den ses og fanges lidt oftere, dog ses der desværre også meget færre der nu. Vandsanger overvintrer i Vestafrika. Det var andet fund for Fanø, da der tidligere er fanget en på Øen den 7. august 2003, så der gik 15 år og 1 dag før den atter blev registreret… Lad os håber vi ikke skal vente så længe på den næste. Til sidst et stort tillykke til Morten.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Dagens fugl i rørskoven Vandsangeren den 8. august 2018. Den minder meget om vores hjemlige Sivsanger, dog er de mere kontrastrige på grund af en smuk isse stribe og lysestriber på ryggen. De er også mere gullige i grundfarven. Desuden er der heller ingen tøjlestribe mellem øjet og næbbasis.

Bemærk den kraftig isse stribe… et tigerdyr lige som Fuglekongesanger.

Sivsanger til sammenligning Blåvand den 10. maj 2015. Det skal dog lige bemærkes det her er en 2k+ fugl, mens Vandsangeren var en 1k.

En stolt ringmærker med hans flotte fangst.