Kragen Grå som Sort er der ikke mange der bruger tid på, ofte er de heller ikke nemme at komme tæt på, da de godt ved de skal være forsigtige…. Mange steder bliver de skudt, da man mener de er hårde ved Harekillingerne, men i forhold til hvor mange Hare der bliver kørt ned er det meningsløst efter min mening… Blandt ornitologer blev kragen vel først spændende, da man pludselig kunne “X” den, da man splittede den i to arter for snart mange år siden. Ved Blåvand på den jyske vestkyst, hvor jeg har opholdt mig meget er næsten hele Kragebestanden et stort mix……der er kærlighed i luften, det kunne vi lære lidt af os mennesker.
I dag var jeg så heldig at støde ind i en familie af Krager som havde fundet en død kanin på Fanø ude i den yderste klitrække ved Hønen. Jeg havde allerede tidligt om morgen kikket på den døde Kanin som bare lå stendød uden nogen som helst bidemærker. Efter et stykke tid havde kragerne overvundet deres angst for mig og så blev Kaninen til familiens morgenmad. Det gik ikke stille for sig, ungerne kunne ikke rigtig finde ud af at hakke hul på den, så en af de gamle fugle viste vejen og så blev der ellers tigget voldsomt fra de to unger.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Den voksne Krage kigger nervøst på mig, men til sidst overvinder sulten den og måske også da den opdager jeg ikke er ude på noget.
Den gamle viser de to unger hvordan det skal gøres.
Her kan man rigtig se hvordan der både er gener fra Gråkragen og Sortkragen i den lille familie. Respekt for kragen som viser vejen.